PREMIEREN - CAFÉ VIKING
DEN4VÆG: ★★★★★
»Indimellem støder man på overraskende og helt særlige teateroplevelser. Sådan en er En Til Tak. «
ÉN TIL TAK - TRAILER
Aarhus Festuge
Kulturkongen: ★★★★★
»Spillerne i "Èn til tak" formår at skabe nogle bundmugne, men utrolig elskelige Bigurer som levende
fortæller om deres liv, og drager publikum ind i en verden vi sjældent får indblik i. En verden som
består i at hænge ud i baren og holde humøret oppe. Humøret er bestemt også højt når man går fra
forestillingen og Cafe Vikingen. «
EN TIL TAK! På Jakob Skomager under Aarhus Festuge.
Fotocredit: Martin Dam Kristensen
Artikler & anmeldelser
AARHUS UPDATE: » Det er intenst, varmt og intimt teater, hvor publikum ikke blot betragter, men deltager i forestillingen som statister i fortællingen. Teaterkompagniet Supertanker gør op med den traditionelle teaterform og bevæger teatret fra de skrå brædder og ud til borgerne. Ros for det. ÉN TIL, TAK er historier, der sjældent kommer udenfor de mørkebrune træpaneler og nikotingule lampeskær. De går rent ind. Der bliver grinet højlydt, funderet over tingene, og vi ser også en fra publikum, der sidder med tårer i øjnene. De fire skuespillere gør det godt, og der er både sang, musik, vrøvl og visdom samt røverhistorier, der giver os et billede af de tre stamgæster samt bartenderen. Vi kan alle nikke genkendende til de fire typer, vi ser i stykket. Her får vi indsigt i en verden, som en del oftest observerer på tryg afstand. En god oplevelse, der præsenteres i øjenhøjde og giver stof til eftertanke. Mere af den slags, TAK! En anbefaling herfra! «
Århus Stiftstidende »Ud fra publikums reaktioner og store bifald undervejs at dømme, har skuespillerne ramt kernen i miljøet. Undervejs snakker Smukke Bjarne, Jens Rask og Tavse Tonni ikke kun med hinanden og med Bente bag baren. De fortæller historier og vittigheder rundt omkring bordene, som de sidder spredt ved. Og netop at de sidder spredt, passer ind i ånden på Jacob Skomager. - Stamgæsterne hernede har jo faste pladser, og det er tit, at de hører noget ovre ved det andet bord, som de også vil snakke med om, siger Brigitte Thaysen, der selv kalder sig stamgæst på Jacob Skomager, og er medlem af bestyrelsen. I dagens anledning er hun teater-gæst. - De har virkelig fanget stemningen i miljøet. De skildrer det virkelig godt, supplerer hendes søster, Charlotte Thaysen, der dog ikke betegner sig selv som stamgæst, men hun kommer her engang imellem.«
Jyllands-Posten - Teaterforestillinger rykker ud af teatret »Det er meget nemmere at tænde for Netflix, end det er at gå i teatret. Men teatret kan noget, som fjernsynet ikke kan: Skuespillerne kan interagere med publikum, og det ser man meget tydeligt i stedspecifikke forestillinger som denne. Publikum sidder helt tæt på skuespillerne, og stamkunderne kan sagtens finde på at blande sig, fordi de kender historierne i forvejen.«
DR - Instruktør hitter med bodega-teater: Unge skal gå mere på værtshus »Værtshuset kan med andre ord meget andet end at byde på billige øl. Man træder også ind i et helt unikt fællesskab og ind et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor man kan være sig selv, mener Jonas Preben Jørgensen. Bag mange af de sjove historier gemmer sig dog også nogle voldsomme og rørende skæbner, som kommer frem, hvis man bliver hængende lidt i barstolen, fortæller han.«
Kulturmagasinet Fine Spind - Bodega bliver til festuge-teater og inviterer til lune fortællinger »Fortællingerne er til tider kommet kommet lidt for nært på nogen af dem, og de kan forståeligt nok blive meget rørte over dem. Forestillingen rummer helt klart temaer, der handler om tab og sorg, men også om glæden i fællesskabet, som mange finder hernede. Det er livet, og det er det, vi fordomsfrit forsøger at skildre i forestillingen. «
LINKS:
DEN4VÆG - https://den4vaeg.dk/2017/02/27/anmeldelse-en-til-tak/
Kulturkongen - http://www.kulturkongen.dk/vis_scene.asp?code=5ef54a1630294cb7af57b987c8da0f41
AARHUS UPDATE - http://aarhusupdate.dk/tak-virkelige-fortaellinger-vaertshusmiljoeet-aarhus/
Århus Stiftstidende - https://stiften.dk/festuge/Festuge-paa-Jacob-Skomager-Teaterstykke-om-et-vaertshusmiljoe-paa-et-vaertshus/artikel/470618
Jyllands-Posten - https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE9820171/teaterforestillinger-rykker-ud-af-teatret
Kulturmagasinet Fine Spind - http://finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier/606-bodega-bliver-teater-i-aarhus-festuge-interview-med-instruktorjonas-preben-jorgensen